Microsoft 365 Konsulent 

Er du drevet af at forbedre og udvikle løsninger, der gør en forskel?

Simplitize søger en selvstændig M365/SharePoint-konsulent med minimum 5 års erfaring, der kan kombinere rollen som rådgiver og teknisk kreatør. Opgaverne vil udspringe af kundernes spændende og nytænkende teknologi-ambitioner, der skal realiseres med din ekspertise.

Du vil få en hverdag præget af tæt dialog med kunder i forhold til de leverancer, der aftales. Du har en agil dialogbaseret tilgang til projekter og kan sætte dig ind i kundernes forretningsprocesser, for hver gang at levere en speciel designet løsning til den enkelte kunde.

I denne rolle vægtes samarbejde og du vil være en nøglespiller, der optimalt trives med både specialist-rollen og som kommunikator, der sikrer brugervenlige og optimale løsninger gennem hele projektets livscyklus – fra opstart til afsluttende evaluering.

 

Simplitize tilbyder dig:

  • Mulighed for at arbejde med en bred vifte af kunder og projekter
  • Stor indflydelse på den videre vækst af virksomheden
  • Ledelse af et team bestående af højt specialiserede og engagerede medarbejdere
  • Arbejde med de nyeste teknologier, herunder Microsoft Copilot
  • Lækkert nyetableret kontor med moderne faciliteter
  • Frokostordning og mulighed for at tage aftensmad med hjem

 

Vi søger følgende profil:

* Erfaren M365-konsulent, der selvstændigt kan opsætte og implementere kundernes ønskede løsninger og forretningsprocesser

* Fungere som kundens tillidsvækkende rådgiver ifm. udvikling, opsætning, migrering osv.

* Mestrer at designe og bygge kundens løsninger baseret på kundens input samt egen erfaring

 

Typiske opgaver kan være:

– Implementing af Simplitizes standardløsninger (Projekt-, Kontraktstyring, QMS, CRM og meget mere) og tilpasning til kundens unikke behov

– Udvikling af Power-Apps og/eller Power Automate-flows, der skaber skræddersyede og automatiserede processer for kunderne

– Bygning af fundamenter med WorkPoint, for at understøtte specialdesignede dokumentstyringsprocesser i SharePoint

 

Teamet hos Simplitize består af dygtige og engagerede medarbejdere i alle aldre, der har det til fælles, at de ønsker at skabe optimale løsninger, der indfrier kundens forventninger og skaber vedvarende værdi. Vi vægter din erfaring som M365-konsulent højere end din uddannelsesmæssige baggrund.

Arbejdspladsen kan være Århus eller Vedbæk -efter eget valg. Mulighed for deltid.

Simplitize er ejet af 5 partnere, der alle arbejder i virksomheden. Vi er i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere drevet af at skabe værdifulde IT-løsninger til vores kunder, hvor vores samarbejde med kunderne er i fokus.  

Vores fælles mål er at skabe en virksomhed, der kendetegnes som kundernes foretrukne leverandør af Microsoft 365, WorkPoint 356, Power Automate og Power Apps løsninger. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Managing Partner, Jesper Kjærsgaard på 41413102 eller jesper@simplitize.dk  

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om Simplitize

Simplitize er et konsulenthus startet i 2019 med en klar målsætning om at blive det mest anerkendte konsulenthus i Danmark inden for de teknologier, vi leverer.

Vi har kontorer i Aarhus og Vedbæk, men det er ikke et krav, at vores konsulenter møder på vores kontorer. Vi sidder ofte ude hos kunderne eller arbejder hjemmefra.