Power Platform Konsulent

Er du drevet af at forbedre og udvikle automatiserede løsninger, der gør en forskel?

Simplitize søger en erfaren Power Platform-konsulent med minimum 2 års erfaring, der kan kombinere rollen som rådgiver og teknisk specialist. Opgaverne vil udspringe af kundernes spændende og nytænkende teknologi-ambitioner, der skal realiseres med din ekspertise.

Som Power Platform Konsulent bliver du en afgørende nøglespiller. Optimalt trives du med specialist-rollen kombineret med rådgivning, hvorved du sikrer brugervenlige og optimale løsninger gennem hele projektets livscyklus – fra projektopstart til afsluttende evaluering.

Hvis du samtidig kan facilitere omkring muligheder, slutresultater og brugervenlighed, vil du passe perfekt ind i denne stilling.

 

Simplitize tilbyder dig:

  • Varierende opgaver, der kræver nysgerrighed, udviklingserfaring og forretningsforståelse indenfor SharePoint, PowerPlatformen, WorkPoint og Microsoft 365 Power Automate.
  • Høj grad af selvstændighed.
  • Kompetente og ambitiøse kollegaer, der gerne hjælper dig i alle sammenhænge
  • Ugentlige fredagsmøder med mulighed for vidensdeling og indblik i kollegaernes arbejdsuge
  • Attraktive ansættelsesforhold med sundhedsordning, frokostordning og snackbuffet på kontoret, der byder på nye flotte kontorfaciliteter og 3 årlige sociale arrangementer

 

Vi søger følgende profil:

– Erfaren M365 Power Platform-konsulent, der selvstændigt kan opsætte og implementere kundernes ønskede løsninger og forretningsprocesser

– Fungere som kundens tillidsvækkende rådgiver ifm. udvikling, opsætning, migrering osv.

– Mestrer at designe og bygge kundens løsninger baseret på kundens input samt egen erfaring

 

Typiske opgaver kan være:

  • Udvikling af Power-Apps og/eller Power Automate-flows, der skaber skræddersyede og automatiserede processer for kunderne
  • Skabelse af Power Automate Flows via Power Apps, Power Automate og Power BI

 

Teamet hos Simplitize består af dygtige og engagerede medarbejdere i alle aldre, der har det til fælles, at de ønsker at skabe optimale løsninger, der indfrier kundens forventninger og skaber vedvarende værdi. Vi vægter din erfaring højere end din uddannelsesmæssige baggrund.

Simplitize er ejet af 5 partnere, der alle arbejder i virksomheden. Vi er i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere drevet af at skabe værdifulde IT-løsninger til vores kunder, hvor vores samarbejde med kunderne er i fokus.

Vores fælles mål er at skabe en virksomhed, der kendetegnes som kundernes foretrukne leverandør af Microsoft 365, WorkPoint 356, Power Automate og Power Apps løsninger

Arbejdspladsen kan være Århus eller Vedbæk -efter eget valg.

Mulighed for deltid.

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt gerne Managing Partner, Jesper Kjærsgaard på 41413102 eller jesper@simplitize.dk

 

Om Simplitize

Simplitize er et konsulenthus startet i 2019 med en klar målsætning om at blive det mest anerkendte konsulenthus i Danmark inden for de teknologier, vi leverer.

Vi har kontorer i Aarhus og Vedbæk, men det er ikke et krav, at vores konsulenter møder på vores kontorer. Vi sidder ofte ude hos kunderne eller arbejder hjemmefra.