På Aarhus Havn arbejder de i en Microsoft-baseret løsning, hvilket blandt andet betyder, at alle havnens dokumenter ligger i Microsoft 365. Rettigheder, adgangsniveauer og tagging er noget af det, der bare skal være styr på. Derfor har Governance en fast tilbagevendende plads i kalenderen.
Som Danmarks største erhvervshavn, betydelig færgehavn og ejer og administrator af samtlige havnens områder er Aarhus Havn knudepunkt for mange daglige interaktioner og indgåelse af aftaler. Personfølsomme data skal håndteres korrekt, og et højt sikkerhedsniveau er ufravigeligt.
”Vores Governance-workshops med Simplitize er en anledning til at gennemgå vores opsætning minutiøst, hvilket vi jo ikke gør i dagligdagen.”
Helle Vinsten, IT- og kundekonsulent, Aarhus Havn
Governance-aftale sikrer opfølgning
For at adskille Governance fra den daglige drift og igangværende opgaver, har Aarhus Havn indgået en fast Governance-aftale med Simplitize. Aftalen sikrer, at de både følger op på eksisterende målsætninger og orienterer sig om nye behov og teknologiske muligheder
”Vores Governance-workshops med Simplitize er en anledning til at gennemgå vores opsætning minutiøst, hvilket vi jo ikke gør i dagligdagen. Det er jo et kilometerlangt dokument. Uden Simplitize og deres strukturerede tilgang til at gennemgå alle detaljer havde det været en håbløs opgave”, fortæller Helle Vinsten, IT- og kundekonsulent ved Aarhus Havn.
Høj Governance også på nye initiativer
Det er en del af Aarhus Havns digitaliseringsstrategi, at alle medarbejdere med Microsoft 365 kan dele dokumenter på tværs af afdelinger og funktioner. Næste skridt er at invitere eksterne samarbejdspartnere ind, så de har direkte adgang til aktuel information.
”I dag kan vi dele på kryds og tværs internt, og det fungerer rigtig godt. Nu begynder vi at invitere eksterne ind. Myndighederne kommer eksempelvis til at have adgang til seneste opdaterede information, de har brug for. Det giver en tryghed, at vi altid har Governance-delen med som et naturligt element, når vi igangsætter nye initiativer”, afslutter Helle Vinsten.
Udfordring
Aarhus Havn er en travl arbejdsplads med høje krav til sikkerhed. De mange brugere på Microsoft 365-platformen skal fleksibelt kunne bruge løsningen samtidig med, at GDPR overholdes.
Løsning
En fast tilbagevendende aftale med Simplitize betyder, at havnen får hjælp til jævnligt at gennemgå ny teknologi og særlige opmærksomhedspunkter i forhold til nye behov.
Resultat
For Aarhus Havn giver det tryghed og høj Governance, at der løbende bliver gjort status og justeret, så løsningen hele tiden understøtter virksomhedens behov og efterlever lovkrav.
Seneste cases
Michael Buades
Sales director
Udfyld nedenstående formular og bliv kontaktet
Har du lyst til at tage en uforpligtende snak med os ?