Inox holder styr på kunder, sager og reklamationer

Stangstålsgrossisten Inox erstatter langsommelige, manuelle processer med digital sagsstyring, der giver overblik og øger muligheden for at følge op på afvigelser.

Inox er en stangstålsgrossist med hovedsæde i Ry. Herfra indkøber virksomheden rustfrit stål, som videresælges til virksomhedens 1200 kunder, der typisk er beskæftiget inden for levnedsmiddelindustrien. 

Da håndteringen af sager og kunder fik et digitalt løft, var det fordi de manuelle arbejdsgange var blevet for begrænsende. 

”Det var svært at vide, hvad status på de enkelte sager var. Det krævede ofte et par opringninger eller en tur i A4-mappen. Nu har vi alt på sagen samlet ét sted, og alle kan følge med”, fortæller John Søften Sørensen, økonomichef, Inox. 

INOX_JohnSøften_Sagsstyring

”Det er super godt, at vi kan gemme alt relevant på sagen – billeder, mails, dokumenter osv. Og når vi sidder i Outlook, er WorkPoint Express en hurtig vej til at arkivere mails direkte på sagen.”

– John Søften Sørensen, økonomichef, Inox

 

Flow i håndtering af afvigelser 

Det er især i håndteringen af afvigelser, som eksempelvis en reklamation, en intern fejl eller uregelmæssigheder i leverandørleddet, at den nye løsning kommer til sin ret. 

”Det er super godt, at vi kan gemme alt relevant på sagen – billeder, mails, dokumenter osv. Og når vi sidder i Outlook, er WorkPoint Express en hurtig vej til at arkivere mails direkte på sagen. Desuden har vi stor gavn af opgavestyring, som gør det nemt at skubbe sagen videre til den næste i rækken”, fortæller John Søften Sørensen. 

 

Overblik over kunder 

Inox har ikke behov for en avanceret CRM-løsning, men har god gavn af nogle af de CRM-funktioner, der som standard følger med i CRM-modulet til deres sagsstyringsløsning. 

”Det giver et godt overblik, at vi har alle detaljer på kunden liggende ét sted. Referater fra kundemøder og al korrespondance gemmer vi på kunden. Aftaler omkring eksempelvis betaling er bare meget nemmere at følge op på, når dokumentationen er lige ved hånden”, afslutter John Søften Sørensen. 

Udfordring

Dokumenter i A4-mapper og fysisk udveksling af dokumenter mellem afdelinger gjorde det svært at få overblik. Ofte var flere opringninger eller en tur i arkivet nødvendig for en status.  

Løsning

Inox valgte at samle alle informationer på de enkelte sager i sagsstyringsløsningen og gemmer nu alle mødereferater og korrespondancer med kunder i CRM-modulet. 

Resultat

Med nem adgang til information slipper Inox for tidskrævende opfølgning og kan hurtigt finde svar på konkrete detaljer eller få en samlet status på virksomhedens sager og kunder. 

Har du lyst til at tage en uforpligtende snak med os ?